19 Jalousi
Henrik Nordström, præst i en protestantisk frikirke, bliver skudt efter et hemmeligt møde. Det alvorligt sårede offer ligger i koma og kan ikke afhøres. Da lægerne på hospitalet konstaterer hans hjernedød, har Nordströms kone Åsa, som er medlem af en radikal sekt, meget travlt med at få slukket for det medicinske udstyr for at sende sin mand "hjem til Gud". Kommissær Wallander opdager, at Åsa kendte til sin mands utroskab. Blev forbrydelsen begået på grund af jalousi? Nordströms forbindelser til Peter Unell, direktøren for en tvivlsom hjælpeorganisation, hvis kone Lotta var præstens hemmelige elskerinde, peger i en anden retning.
Da kriminaltekniker Nyberg finder mordvåbnet under bagsædet i Unells bil, åbner statsadvokat Katarina Ahlsell sagen mod bilens ejer: mord på grund af jalousi. For Wallander, som selv er plaget af jalousi, fordi Katarina pludselig viser stor interesse for hans unge kollega Pontus, passer det hele næsten for godt sammen. Selv om han er alt andet end sympatisk indstillet over for Unell, som driver en indbringende forretning med salg af udtjent medicinsk udstyr til den tredje verden, har han også mistanke om, at han er blevet offer for en djævelsk intrige.
Skuespillere
Kurt Wallander - Krister Henriksson
Katarina Ahlsell - Lena Endre
Karin Linder - Stina Ekblad
Nyberg - Mats Bergman
Martinsson - Douglas Johansson
Isabell - Nina Zanjani
Pontus - Sverrir Gudnason
Svartman - Fredrik Gunnarson
Ebba - Marianne Mörck
Fotos: © Nille Leander